Back to Jobs
University of Southern Denmark

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet søger PA til Dekanatsekretariatet

University of Southern Denmark
Odense M, DanmarkFull TimeEntry-levelPosted 7d ago

Er du vores nye, handlekraftige og selvstændige PA, der kan arbejde med strategisk udvikling, tage ansvar og få tingene til at ske? 

Som PA bliver du en del af et tæt PA-makkerskab, hvor I udgør et centralt PA-team, der tilsammen understøtter uddannelsesdirektøren og sekretariatschefen og sikrer sammenhæng, fremdrift og kvalitet i opgaver på tværs af fakultetets øverste ledelse og administration. I denne stilling bliver du primær-PA for Sekretariatschefen, hvor kollegaen i makkerskabet er primær-PA for Uddannelsesdirektøren. Et makkerskab med vægt på at sparring, kompetencer og viden bringes i spil på tværs.  Du vil få en hverdag med mange bolde i forskellige størrelser, som skal holdes i luften og dribles i mål. Du kommer helt tæt på de strategiske udviklingsdagsordner samt den løbende drift og udvikling af en stærk administration.

Du bliver en del af dekanatsekretariatet, hvor du får 10 gode kolleger, som værdsætter en uformel omgangstone i et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden. 

Sekretariatet løser en bred portefølje af opgaver indenfor ledelsesbetjening, ledelsesunderstøttelse, arbejdsmiljøindsatser, rekrutterings- og personaleopgaver, samt diverse sagsbehandling og administration. 

Om opgaver

Opgaverne som PA er dynamiske over tid, og arbejdsdagene er varierende. Du får en spændende og udfordrende stilling med stor variation i opgaveporteføljen, hvor du både har egne ansvarsområder og løser opgaver i tæt makkerskab med den anden PA. Sammen skal I sikre en koordineret og professionel understøttelse af uddannelsesdirektøren og sekretariatschefen.

Dine arbejdsopgaver vil især være inden for følgende områder:

  • Ledelsesunderstøttelse og PA-opgaver i et tæt makkerskab med den anden PA, hvor I tilsammen understøtter uddannelsesdirektøren og sekretariatschefen, herunder håndtering af henvendelser og sikring af fremdrift i opgaver og beslutninger.
    • Forberedelse, koordinering og opfølgning på møder og mødefora, eks. fakultets samarbejdsudvalg, herunder dagsordener, referater og beslutningsopfølgning.
    • Udarbejdelse af beslutningsoplæg, baggrundsnotater, præsentationer og øvrigt materiale til ledelsen.
    • Koordinering af information, data og processer på tværs af fakultetet samt samarbejde med relevante interessenter i tæt koordination med øvrige kollegaer i dekansekretariatet.
    • Etablering af overblik over komplekse sagsområder og udarbejdelse af selvstændige vurderinger, løsningsforslag og anbefalinger.
    • Planlægning og gennemførelse af arrangementer på TEK samt deltagelse i relevante møder og arbejdsgrupper som repræsentant for fakultetet. 
    • Løbende håndtering af korrespondance, dokumenter og ad hoc-opgaver, der understøtter dekanatsekretariatets drift og udvikling.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau. Du har dokumenteret erfaring fra tilsvarende funktion og opgavevaretagelse i enten offentlig eller privat virksomhed. Du er optaget af både helhed og detaljer og hvordan opgaveløsningen kan udvikles og optimeres bl.a. via muligheder i AI og digitalisering generelt.

Du trives med en hverdag, der både består af rutineopgaver, strategiske udviklingsopgaver samt ad hoc-opgaver, du skal være klar til at gribe og løse med kort varsel. Du vil indgå i et arbejdsfællesskab med en bred vifte af kollegaer med forskellige fagligheder, som er dedikerede, ambitiøse og har høje forventninger til dig og sekretariatet. Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og ser styrken i et tæt makkerskab, hvor opgaver, overblik og prioriteringer deles og koordineres løbende.

Den rette kandidat:

  • Har et stærkt servicegen med sans for struktur, timing og deadlines,
    • Holder overblikket, er omstillingsparat og finder løsninger, selv i pressede situationer 
    • Kan arbejde selvstændigt og effektivt, og levere enkle løsninger med kvalitet,
    • Tilgår muligheder og potentialer i AI med nysgerrighed og resultater for øje
    • Er ikke bange for at arbejde med tal(opgaver) og har gerne erfaring med at arbejde i Excel,
    • Er holdspiller med tillidsskabende samarbejdsevner og et godt humør 
    • Kan håndtere fortrolig information 
    • Kan kommunikere ubesværet på dansk og engelsk.

Om TEK

På det Tekniske Fakultet er vi drevet af ønsket om at skabe værdi for og med samfundet, af nysgerrighed og af viljen til at virkeliggøre det, kun få kunne drømme om var muligt.
Gennem forskning, uddannelse, innovation og samarbejde er det vores ambition at udfolde talenter, adressere udfordringer, skabe muligheder og fremme bæredygtig udvikling.

Det ligger i vores DNA, at vi bidrager til vækst og velfærd gennem forskning, uddannelser og innovation på internationalt niveau. Vi arbejder tæt sammen med virksomheder og eksterne institutioner. 

Ansøgningsfristen er søndag den 16. august 2026 kl. 23.59.

1. samtale runde er onsdag d. 19. august 2026 samt evt. 2. samtalerunde mandag d. 24. august 2026. Samtaler afholdes på TEK i Odense.

Ansættelsesstart er den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Ansættelse finder sted efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.

Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer. Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen. SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.

Tjenestestedet er Campus Odense. Understøttelse af og arbejdsdage på TEKS´ øvrige campus i Sønderborg og Vejle må forventes. 

I det daglige referere du til sekretariatschef Malene Rask. 

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte specialkonsulent/PA for uddannelsesdirektør Julie Nauerby Kristensen juna@tek.sdu.dk eller på tlf. 93 50 73 36 eller Sekretariatschef Malene Rask på malenerask@tek.sdu.dk eller på tlf. 20 37 90 14.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Ready to apply? You'll be taken to University of Southern Denmark's application page.
Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet søger PA til Dekanatsekretariatet at University of Southern Denmark